Afdelingschef søges til rekrutteringsafdeling i Spanien

AFDELINGSCHEF SØGES TIL SPANIEN 
Vil du være med til at lede og styre vores unge team af salgs- og rekrutteringskonsulenter i Spanien? Så er det nu, at du skal slå til.

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau i rivende udvikling. Vi søger nu en dygtig afdelingschef til vores afdeling i Fuengirola, Spanien, med danske medarbejdere. Vores vision er at finde mennesker med værdi til virksomheder, der mangler arbejdskraft. Det kan du nu blive en del af.
 
Din primære opgave bliver at styre vores afdeling i Spanien, hvor vi har danske medarbejdere siddende, der finder og udvælge medarbejdere til vores kunder i Danmark. Det er et krav, at du har tidligere ledererfaring af den ene eller andet art og at du har erfaring med telemarketing. Du vil komme til at have allround opgaver i afdelingen og lede de nuværende medarbejdere og hjælpe dem med at opnå deres mål.
 
Dine arbejdsopgaver bliver:
  • at lede afdelingen på daglig basis
  • at sørge for at alt foregår som det skal og at medarbejderene når deres mål
  • at udføre allround opgaver, der måtte opstå på afdelingen løbende 

Det er vigtigt, at du er den fødte ledertype og er ansvarsfuld og imødekommende. Du kommer desuden til at blive en del af et super godt arbejdsmiljø og fællesskab.
  
Sådan er du:
  • Du skal have ledelseserfaring og erfaring med telemarketing
  • Du er udadvendt og fungerer godt med mennesker
  • Du skal være flydende og veltalende i dansk
  • Du skal være positiv, energisk og have ledelse i blodet
  • Du skal allerede være bosat i Spanien
 
Sådan er vi:
  • Vi tilbyder god løn som matcher dine kvalifikationer
  • Vi har en lækker frokostordning, kaffe osv.
  • Vi har en arbejdsplads med moderne lokaler i lækre omgivelser i strandbyen Fuengirola (kun 100 meter fra stranden)
 
Vi søger med opstart hurtigst muligt og leder med henblik på fastansættelse. 
 
Lyder det som noget for dig?
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Morten Sandvei på ms@kandidaterne.dk eller tlf 53769171. Husk at vedhæfte reference nr. 126276.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!