Maskinfører søges til asfaltudlægning i Skrydstrup

Er du en dygtig maskinfører, der har erfaring med at styre en asfaltudlægger? Så leder vi efter dig til vores lille maskinhold, der skal lægge asfalt i Skrydstrup ved Haderslev. Læs mere her.

Vi er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder, som har eksisteret i mange år. Vi har især fokus på anlægsarbejde, og vi håndterer alt inden for anlægsarbejde, fundering, tunnelering og store kabelprojekter. Vi  asfalterer både kommunale og statslige veje - og det er her, at du kommer ind i billedet.

Lige nu søger vi nemlig en dygtig maskinfører, der kan styre vores asfaltudlægger. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at køre en maskine i den kaliber. Du vil som maskinfører blive en del af et lille maskinhold, der skal lægge asfalt i Skrydstrup-området, der ligger i nærheden af Haderslev. 

Hos os vægter vi kvaliteten af vores arbejde højt, og derfor skal du også lægge vægt på at udføre et godt stykke arbejde som maskinfører. Du skal desuden være mødestabil og en teamplayer. Dine arbejdsopgaver bliver primært at udlægge asfalten med hjælp fra en asfaltudlægger og to strygejernsmænd. 

Stillingen er med henblik på fastansættelse, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Opstart er hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:
  • Du har solid erfaring med at styre en asfaltudlægger eller med betjening af store maskiner fra asfalt- eller entreprenørbranchen. 
  • Du lægger vægt på at udføre et godt stykke arbejde
  • Du tager ansvar og er mødestabil
  • Du har kørekort B

Det kan du forvente af os:
  • Løn efter kvalifikationer
  • Hurtig opstart
  • Et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og gode arbejdsforhold

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Morten Sandvei på ms@kandidaterne.dk eller tlf: 53769171. Husk at vedhæfte reference nr. 126200.

Vi glæder os til at høre fra dig!