Tømrer søges til Hillerød

Er du faglært tømrer, og har du en god og bred erfaring inden for tømrerfaget? Så er du måske den tømrer, vi søger til at lave halarbejde i Hillerød. Læs mere om den spændende stilling her.

Vi er et veletableret byggefirma, der ligger i Hillerød. Vi er en virksomhed i udvikling, og derfor søger vi nu en tømrer, der primært skal arbejde med halarbejde.

Vi leverer tømrerarbejde til både nybygning, tilbygning og totalrenovering. Vi har fastholdelsen af et højt kvalitetsniveau som absolut førsteprioritet. Vores tømrere leverer ikke blot høj kvalitet, men er også servicemindede. Det betyder, at vi aldrig forlader en opgave, før kunden er tilfreds med udførelsen heraf samt har fået en god oplevelse med vores serviceydelse. Derfor skal du også både arbejde kvalitetsbevidst og være serviceminded.

For at varetage stillingen skal du være faglært inden for faget og have flere års erfaring. Dine primære arbejdsopgaver vil som sagt være inden for halarbejde.
Stillingen er med henblik på fastansættelse, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Opstart er hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:
  • Du er faglært tømrer med dansk svendebrev og har flere års erfaring fra faget
  • Du er hårdtarbejdende og er kvalitetsbevidst
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Kørekort B

Det kan du forvente af os:
  • Løn efter kvalifikationer
  • Varierende arbejdsopgaver inden for tømrerfaget
  • Kompetente og imødekommende kolleger 

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Morten Sandvei på ms@kandidaterne.dk eller tlf: 53769171. Husk at vedhæfte reference nr. 126198.

Vi glæder os til at høre fra dig!