Murere til service og flisearbejde søges til Korsør

Er du en faglært dygtig murer, der både har erfaring med spjæld og flisearbejde? Arbejder du kvalitetsbevidst og serviceminded? Så er du måske en af de flisemurere, vi leder efter til Korsør. Læs mere om den spændende stilling her!

Vi er en virksomhed, som lige nu står og mangler to dygtige murere til holdet. Det er vigtigt, at du er dygtig og har stor erfaring med at lægge fliser, da det vil være en stor del af arbejdet. Du skal også køre spjæld, så dit arbejde bliver en blanding af fliselægning og service.

Vores håndværkere leverer ikke blot høj kvalitet, men er også servicemindede. Det betyder, at vi aldrig forlader en opgave, før kunden er tilfreds med udførelsen heraf samt har fået en god oplevelse med vores serviceydelse.

For os er ingen opgave for lille eller for stor, og derfor vil dine arbejdsopgaver også variere meget i størrelse og omfang. Som flisemurer ved os vil du hovedsageligt arbejde med service, renovation og nybyg af badeværelser og herunder klinkegulve, klinkevægge og lignende.

Vi søger med henblik på fastansættelse og opstart hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:
  • Du er faglært murer og har flere års erfaring inden for branchen
  • Du har stor erfaring med flisearbejde og spjældarbejde
  • Du er imødekommende overfor vores kunder og arbejder med et smil på læben
  • Du er kvalitetsbevidst og afleverer aldrig halve løsninger 

Det kan du forvente af os:
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for fastansættelse i et professionelt firma
  • At blive del af et garvet slæng med højt humør

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Morten Sandvei på ms@kandidaterne.dk eller tlf.:  53769171. Husk at vedhæft reference nr. 126117.

Vi glæder os til at høre fra dig!