Service murer søges til Odder

Er du en faglært murer, der kan klare lidt af hvert inden for murerbranchen? Går du meget op i kvaliteten af de opgaver, du udfører, og er du serviceminded og selvstændig? Så er du måske den murer, vi mangler til et Try & Hire-forløb i Odder lige nu. Læs mere her!

Vi søger en dygtig service murer, der skal kunne klare lidt af hvert i Odder og lokalområdet. Vi vægter kvaliteten af vores arbejde meget højt. Det gælder helt ned til den mindste finesse. Derfor er det vigtigt, at du ligeledes går op i at aflevere et godt og kvalitetsbevidst resultat til vores kunder. Vi søger derfor en ny murer, som er meget engageret i sit arbejde og som kan klare de fleste opgaver inden for murerbranchen.

Vi er et murerfirma, som har eksisteret i rigtig mange år, og vi bygger på gensidig tillid mellem murer og kunde. Vi laver alt fra badeværelser til forsikringsskader og nybyg. Da du kommer til at arbejde med det meste inden for murerfaget, er det vigtigt, at du er alsidig og har erfaring med en bred vifte af opgaver inden for murerfaget. Det er desuden et krav, at du er faglært murer og har dansk svendebrev.

Vi udfører murerarbejde i både Odder, Skanderborg, Horsens og Aarhus for private, erhverv, landbrug og kommuner. Derfor vil vi gerne have en murer fra lokalområdet.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Stillingen er et Try & Hire-forløb, så hvis der er et match, kan det blive med henblik på fastansættelse. Du skal desuden have kørekort B.

Det forventer vi af dig:
- Du er faglært murer og har flere års erfaring inden for branchen
- Du er serviceminded og formår at skabe tillid til vores kunder
- Du udfører dine arbejdsopgaver med højest mulig kvalitet
- Du har kørekort B

Det kan du forvente af os:
- Løn efter kvalifikationer
- Hurtig opstart
- Mulighed for fastansættelse i et veletableret firma
- En arbejdsplads med høj faglig ekspertise

Interesseret?
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Morten Sandvei på ms@kandidaterne.dk eller tlf:  53769171. Husk at vedhæfte reference nr. 126113.

Vi glæder os til at høre fra dig!