Tømrere søges til projekt i Skive

Er du faglært tømrer, og har du god erfaring med de fleste ting inden for tømrerfaget? Så er du måske en af de tømrere, vi søger efter til et projekt i Skive. Læs mere om den spændende stilling her.

Vi er en veletableret virksomhed, der nu søger to tømrere til et projekt i Skive. Vi laver alle former for tømrerarbejde samt hovedenterpriser inden for parcelhuse/industri/landbrugs og offentlig byggeri. Nu mangler vi to tømrere, der skal kunne det meste inden for tømrerfaget.

Dine arbejdsopgaver bliver primært at opsætte karnapper, som er fabrikeret, og som du skal være med til at sætte op hos kunden. Derfor er det en fordel, at du har erfaring med karnapper, men det er ikke et krav.

Vores tømrere leverer ikke blot høj kvalitet, men er også servicemindede. Det betyder, at vi aldrig forlader en opgave, før kunden er tilfreds med udførelsen heraf samt har fået en god oplevelse med vores serviceydelse. For at varetage stillingen skal du være faglært inden for faget og have flere års erfaring.

Stillingen er med henblik på fastansættelse, og du får løn efter dine kvalifikationer. Opstart er hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:
  • Du er faglært tømrer og har stor erfaring fra faget
  • Du er hårdtarbejdende og er kvalitetsbevidst
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Kørekort B

Det kan du forvente af os:
  • Løn efter kvalifikationer
  • Varierende arbejdsopgaver inden for tømrerfaget
  • Kompetente og imødekommende kolleger 

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Ulla Møller på ucm@kandidaterne.dk eller tlf: 93972223. Husk at vedhæfte reference nr. 126075.

Vi glæder os til at høre fra dig!