Flere blikkenslagere søges til projekt i Skive

Er du en dygtig blikkenslager, der har erfaring med at lave karnapper? Arbejder du med kvaliteten for øje? Så er du måske en af de blikkenslagere, vi leder efter til et projekt i Skive. Læs mere lige her!

Vi er en veletableret virksomhed, som lige nu søger to blikkenslagere til et spændende projekt i Skive.
Du vil primært være med til at lave karnapper på fabrik, og derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med dette.

Det er et krav, at du skal være faglært blikkenslager og have god erfaring inden for faget. Det betyder også, at du skal have dansk svendebrev. Vi går meget op i kvaliteten af vores arbejde, og derfor skal du også være kvalitetsbevidst i udførelsen af dit arbejde.

Vi tilbyder en stilling med løn efter dine kvalifikationer. Stillingen er med henblik på fastansættelse og opstart hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:

  • Du er faglært blikkenslager med dansk svendebrev og flere års erfaring med faget
  • Du skal være serviceminded og formå at skabe tillid til vores kunder
  • Du udfører dine arbejdsopgaver med højest mulig kvalitet
  • Du har kørekort B

Det kan du forvente af os:

  • Løn efter dine kvalifikationer
  • Hurtig opstart
  • Mulighed for fastansættelse i et professionelt firma
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og høj faglig ekspertise

Interesseret?
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte Ulla Møller på ucm@kandidaterne.dk eller tlf: 93972223. Husk at vedhæfte reference nr. 126074.

Vi glæder os til at høre fra dig!