VVS-montør søges til Silkeborg

Er du uddannet VVS-montør, og vil du være en del af en udfordrende arbejdsplads? Så er det måske dig, vi leder efter til pladsarbejde i Silkeborg. Læs mere her!

Vi er en veletableret virksomhed, som står og mangler en VVS-montør til pladsarbejde i Silkeborg. 

Vi udfører alle opgaver inden for vand, varme og sanitet, og løser en lang række forskellige opgaver – altid med faglig stolthed.

Vi går meget op i kvalitetsarbejde og tilfredshed hos kunden. Vi lægger vægt på, at alt vores arbejde er solidt håndværk, som vi kan stå inde for. Derfor er det også vigtigt, at du går op i kvaliteten af dit arbejde og samtidig er serviceminded. 

Det er også vigtigt, at du er omgængelig, imødekommende og møder til tiden. Vi tilbyder ordnede forhold og en meget alsidig arbejdsplads, hvor du kommer til at indgå i et team af faguddannede kollegaer, hvor alle hjælper hinanden, og hvor kunden er i højsædet.

Dine arbejdsopgaver er hovedesaligt opgaver inden for nybyg på en byggeplads. 
Vi tilbyder en stilling med løn efter kvalifikationer. Stillingen er med henblik på fastansættelse og opstart hurtigst muligt.

Det forventer vi af dig:

  • Du er faglært VVS-montør og har flere års erfaring med faget
  • Du har dansk svendebrev
  • Du udfører dine arbejdsopgaver med højest mulig kvalitet
  • Du arbejder struktureret, effektivt og selvstændigt
  • Du har kørekort B

Det kan du forvente af os:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for fastansættelse i et professionelt firma
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og høj faglig ekspertise

Interesseret?
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Kasper Jensen. Kontaktoplysninger findes i boksen. Husk at vedhæfte reference nr. 126020.

Vi glæder os til at høre fra dig!