Landechef søges til Norge

Har du god erfaring med salg, HR og rekruttering? Kan du desuden kommunikere fejlfrit på Norsk og er klar på nye udfordringer langt over Øresund? Så læs mere om en stilling som landechef, lige her!

Kandidaterne er en vikar- og rekrutteringsvirksomhed, som udvikler sig i rivende fart, og seneste tiltag hedder; ny afdeling i Norge! Til vores nye eventyr skal vi selvfølgelig bruge en super skarp landechef, som skal stå for driften af afdelingen.

Da det er en helt nyoprettet afdeling, får du muligheden for at præge udviklingen af denne i stor stil. Du har stor medbestemmelse i valget af kolleger og herunder sælgere, teamledere, marketingfolk og lignende.

Fordi du vil stå i spidsen for Kandidaterne Norge, er det essentielt, at du har helt styr på salg af vikar- og rekrutteringsløsninger. Du skal vide, hvordan man optimerer omsætningen samt sætter et mål og når det.

Desuden skal du have godt styr på HR eller være villig til at lære dette hurtigt. Vi ønsker at følge alle retningslinjer og tilbyde vores ansatte gode arbejdsvilkår.

Din opgave er ikke blot at præsentere flotte tal, men at agere leder overfor de øvrige ansatte i afdelingen. Derfor er det vigtigt, at du har en leder i maven, og vi ser gerne at du kommer fra en lederposition, hvor du har samlet erfaring inden for ledelse.

Det forventes, at du kan snakke flydende norsk og er indstillet på at flytte til Norge, hvis ikke du allerede opholder dig i landet.

Dine arbejdsopgaver består i at:
  • Holde styr på den daglige gang i Norge
  • Være de norske medarbejderes kontaktperson
  • Sikre at afdelingen leverer gode resultater og fortsat udvikler sig
  • Varetage de praktiske opgaver som hører med

Derfor forventer vi at du:
  • Har god erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen samt inden for salg
  • Er ambitiøs og resultatorienteret og kan motivere andre til at være det samme
  • Har gode lederevner og erfaring med ledelse og hertil formår at holde overblikket
  • Kan kommunikere fejlfrit på norsk i tale og på skrift

Til gengæld får du:
  • God løn som matcher dine kvalifikationer 
  • Stor selvbestemmelse og en selvstændig hverdag
  • Muligheden for at præge virksomheden og tage os til nye højder
  • Chancen for at starte et nyt eventyr hvor nordlyset er klarest

Hvis du er interesseret i stillingen eller ønsker at høre mere herom, bedes du kontakte vores kundeansvarlige Stephan Korsgaard. Kontaktoplysninger findes i boksen.
Husk af vedhæft reference nr. 125977

Vi glæder os til at høre fra dig!