Flisemurer søges til Rødovre

Har du god erfaring med branchen bygge og anlæg og har her beskæftiget dig med flisearbejde? Ønsker du at være del af en succesfuld virksomhed, som har god omtale ude hos kunderne? Så er du måske personen for vores ledige stilling som flisemurer! Læs mere her.

Vi er en mellemstor virksomhed, som bevæger os inden for bygge og anlæg. Her tilbyder vi vores kunder malerarbejde, murerarbejde, tømrer- og snedkerarbejde samt enterprise. Nu mangler vi en dygtig flisemurer til holdet og søger i denne forbindelse en person, som ærer kvaliteten af det arbejde, der udføres på samme vis som vi selv.

Vores håndværkere leverer ikke blot høj kvalitet, men er også servicemindede. Det betyder, at vi aldrig forlader en opgave, før kunden er tilfreds med udførelsen heraf samt har fået en god oplevelse med vores serviceydelse.

For os er ingen opgave for lille eller for stor, og derfor vil dine arbejdsopgaver også variere meget i størrelse og omfang. Som flisemurer ved os vil du hovedsageligt arbejde med service, renovation og nybyg af badeværelser og herunder klinkegulve, klinkevægge og lignende.

Vi søger en medarbejder, som potentielt kan blive en fast del af teamet, og derfor er der tale om et Try and Hire forløb. Timelønnen lyder på 190 kr./timen.

Det forventer vi af dig:
  • Du har omkring 3 års erfaring som flisemurer eller med lignende arbejdsopgaver
  • Du er imødekommende overfor vores kunder og arbejder med et smil på læben
  • Du kan arbejde selvstændigt og kan selv holde ansvaret for dine arbejdsopgaver
  • Du er kvalitetsbevidst og afleverer aldrig halve løsninger 

Det kan du forvente af os:
  • En timeløn på 190kr. i timen
  • Mulighed for fastansættelse i et professionelt og vellidt firma
  • At blive del af et garvet slæng med højt humør
  • Gode ansættelses- og arbejdsvilkår

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Laura Toft. Kontaktoplysninger findes i boksen. Husk at vedhæft reference nr. 125972

Vi glæder os til at høre fra dig!