Professionel maler søges til Horsens

Har du god erfaring fra malerfaget, og søger du nye udfordringer inden for branchen? Er du god til detaljeorienteret arbejde, og har du ikke noget imod at yde dét ekstra? Så kan du med fordele læse mere om en spændende mulighed som vikar i Horsens, lige her!

Vi er et mindre firma, som har eksisteret siden 1977. Alle år er virksomheden blevet i familien, hvilket blandt andet ligger til grund for, at vi har mange trofaste kunder, som henvender sig til os, når de har brug for hjælp til deres malerarbejde.

Grundet øget travlhed og ekstra opgaver har vi brug for en skarp maler til at træde til i et vikariat hos os. Der er opstart hurtigst muligt og tale om minimum 1 måneds arbejde. Der er god mulighed for at få forlænget vikariatet. Vi ser gerne, at du er faglært inden for malerfaget og har omkring 2 års erfaring fra branchen, men mener du, at du er kvalificeret til jobbet på baggrund af andre faktorer, vil vi meget gerne høre fra dig alligevel.

Hos os er kvalitet i højsædet, og det betyder, at vi altid er omhyggelige med vores arbejde og forlader stedet pænt opryddet. Vi ønsker at give vores kunder den bedste service, og derfor er vi ikke blege for at hjælpe med at flytte møbler eller hjælpe med rengøring af bolig og inventar, hvis kunden ikke selv kan klare opgaven.

Vores mester er selv ude i marken, hvilket skaber en god arbejdsmoral blandt de øvrige medarbejdere. Vi sætter en ære i veludført arbejde og leverer altid til tiden uden at slække på kvaliteten af vores arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i...
  • Sprosse vinduer
  • Finish træværk
  • Fraflytterlejligheder

Derfor forventer vi at du...
  • Optimalt set er faglært maler og muligvis har kørekort B (ikke et krav)
  • Har arbejdet med sprosse vinduer før, da det er detaljeorienteret arbejde med små vinduer
  • Har god erfaring med malerarbejde og kan arbejde selvstændigt samt effektivt
  • Er kvalitetsbevidst i udførelsen af dit arbejde og serviceminded ude hos kunderne

Til gengæld får du...
  • 170 kr./timen for dit arbejde
  • Minimum en måneds vikariat med god mulighed for forlængelse
  • En arbejdsdag i selskab med et professionelt hold med godt humør
  • Varierede arbejdsopgaver inden for malerfaget

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Laura Toft. Kontaktoplysninger findes i boksen.
Husk at vedhæft reference nr. 125965

Vi glæder os til at høre fra dig!