Klejnsmed med siloerfaring søges til Kolding

Er du uddannet smed og har god erfaring med at arbejde med siloer? Søger du en jobmulighed, hvor du selv har stor frihed under ansvar? Så læs mere om en spændende stilling i Kolding, lige her!

Vi er et mindre firma inden for stålindustrien, som blev grundlagt i 2003 og har siden da samlet stor viden og erfaring fra branchen. Vi er ordreproducerende med speciale i rustfri stålkomponenter til blandt andet fødevare-, kemi-, og medicinal industrien. Grundet vores store netværk varetager vi ofte større opgaver, og vi arbejder ud fra et grundlag der hedder: Kan det tegnes, kan det også laves!

Netop fordi vi varetager opgaver af betydeligt omfang, har vi brug for endnu en dygtig klejnsmed til at blive en del af vores team af kompetente medarbejdere. Det er meget vigtigt, at du før har arbejdet med silos, da mange af vores arbejdsopgaver ligger inden for dette felt.

Vores udstyr består blandt andet af orbitalsvejser, saks med mål 3000 x 16 mm., valse med mål 3000 x 18 mm., rør- og kantbukker samt bertelmaskine til top og bunde. Vi forventer, at du er bekendt med dette udstyr og kan arbejde med det.

Vi sætter timelønnen efter dine kvalifikationer og søger med opstart hurtigst muligt. Vi søger med henblik på fastansættelse, og derfor søger vi en med rette kvalifikationer samt med god kemi.

Det forventer vi af dig:
  • Du er faglært smed og har god erfaring fra branchen
  • Du har førhen arbejdet med silos 
  • Du er effektiv i din arbejdsgang samt grundig i udførelsen af dine opgaver
  • Du kan læse, forstå og udføre arbejdstegninger

Det kan du forvente af os:
  • Hurtig opstart
  • Timeløn efter dine kvalifikationer
  • At indgå i et stærkt fællesskab af garvede fagfolk
  • Gode ansættelses- og arbejdsvilkår

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Morten Sandvei. Kontaktoplysninger findes i boksen. 
Husk at vedhæft reference nr. 125960

Vi glæder os til at høre fra dig!