Tømrer søges til erfarent firma i Kolding

Drømmer du om at arbejde for en mindre virksomhed med et ung team med et tæt sammenhold? Trives du med ansvar for egne opgaver og leder du efter nye veje inden for bygge og anlæg? Så er det måske dig vi mangler. Læs mere her!

Vi er et mindre tømrerfirma som har serviceret kunder i både det private og inden for erhverv i mere end 10 år. Selvom vi har god erfaring er vi et ungt team, og det skal vores næste medarbejder passe ind i.

For os er det vigtigste at kunde bliver glad for resultatet af vores arbejde samt at produktet selvfølgelig er af ordentlig kvalitet og fungerer i praksis. Derfor giver vi før opstart en grundig rådgivning der sikrer overensstemmelse for hvordan arbejdet skal udføres og hvad der skal opnåes.

Vi beskæftiger os med både nybyg, renovering, montage, tagarbejde, vinduer og døre, køkkener, trægulve samt tømrerarbejde inden for industrien. Hos os er der en ære i at udføre et godt stykke arbejde, og derfor er det vigtigt at du er kvalitetsbevidst i forhold til dine opgaver. 

Vi er centralt placeret i trekantsområdet og kører gerne ud. Til start vil du skulle dele firmabil med en makker, men hvis det er dig som skal fastansættes hos os, får du efterhånden din egen.

Hos os er der en timeløn på 170 kr./timen. Vi søger med opstart hurtigst muligt, derfor må du gerne kontakte os snarest hvis stillingen falder i din interesse.

Det forventer vi af dig:
  • Du er faglært og har 3 års erfaring fra branchen
  • Du har kørekort B så du kan køre ud til vores kunder
  • Du sætter en ære i at udføre arbejde af god kvalitet
  • Du formår at arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egne opgaver

Det kan du forvente af os:
  • Hurtig opstart
  • En timeløn på 170 kr./timen
  • At blive en del af et småt men professionelt hold
  • En arbejdsplads med gode vilkår under ansættelse og gode arbejdsforhold

Er du interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Laura Toft. Kontaktoplysninger findes i boksen.
Husk at vedhæft reference nr. 125926

Vi glæder os til at høre fra dig!