Ufaglærte og skarpe medarbejdere søges til logistikvirksomhed i Brørup

Ved du ikke, hvad du skal lave i dit sabbatår? Går du ledig og mangler arbejde? Leder du efter nye udfordringer? Så læs mere om en spændende stilling i Brørup, hvor du har muligheden for at bruge dine hænder samt tænke selv, lige her!

Som nordens største leverandører af dæk, fælge og hjul har vi brug for mange hænder for at holde produktionen kørende. Vi er altid i gang og søger ekstra arbejdskraft, for at kunne sikre den optimale drift hos os, samt for at altid at kunne levere den rigtige kvalitet til tiden til vores kunder.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at tømme containere, der vil være opgaver inden for pluk og pak samt montage opgaver, hvor der skal sættes dæk på fælge.
Med arbejde hos os vil du have brug for en god fysik og hænderne skruet godt på samt evnen til at arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Stillingen er som udgangspunkt et længerevarende deltidsvikariat, men hvis du klarer det godt og er glad for arbejdet, kan det blive til fuldtid. Mødetiden hedder fra 8:45 til 17:30 på dagsholdet, men der kan være mulighed for natarbejde.

Lønnen følger gældende overenskomst. Der er opstart i uge 27, men du må meget gerne søge snarest muligt, hvis stillingen har fanget din interesse.

Vi forestiller os, at du måske mangler beskæftigelse i forbindelse med afsluttet studie eller pause derfra. Det er altså ikke nødvendigt med erfaring fra lignende jobs, men du kan netop få kompetencer inden for produktionsbranchen fra en af danmarks største logistikvirksomheder, som du kan tage med dig videre. Vi oplærer alle vores nyansatte, så de ved præcis, hvordan de skal håndtere deres opgaver.

Det forventer vi af dig:
  • Du har gå-på-mod ift. dine arbejdsopgaver og formår at løse dem selvstændigt
  • Du har en god fysik, så du kan klare de mange timer stående og har fingersnilde
  • Du har viljen til at lære nye egenskaber og udvikle dig
  • At du er fleksibel ift. mødetider og er mødestabil

Det kan du forvente af os:
  • En timeløn som følger overenskomsten
  • Hurtig opstart fra uge 27 og frem
  • Et arbejde der giver dig muligheden for at udvikle dine kompetencer
  • En arbejdsplads med gode ansættelses- og arbejdsvilkår

Er du interesseret i stillingen, bedes du kontakte vores konsulent Linda Olsen. Kontaktoplysninger findes i boksen.
Husk at vedhæft reference nr. 125923

Vi glæder os til at høre fra dig!