Svensktalende mødebooker søges til stilling i Kolding

Har du erfaring inden for salg og er god til at skabe kundekontakt? Kan du kommunikere på svensk og har eventuelt allerede et netværk over Øresund? Så er du måske vores nye mødebooker. Læs mere om en spændende stilling her!

I forbindelse med etablering af en ny afdeling i Malmø, mangler vi en skarp sælger som formår at skabe kontakt til nye kunder på den anden side af sundet. Du vil være i tæt samarbejde med vores rekrutteringskonsulent på stedet, og det er vedkommende, som du skal lave aftaler for.

Din hovedopgave er altså at nå ud til de svenske virksomheder, og herefter give teten videre til din kollega. Derfor er det vigtigt at kan trænge igennem trods distancen, og via telefonsalg og lignende skabe god kontakt til potentielle kunder. Heraf kræver stillingen at du har flere års erfaring inden for salg og som person er udadvendt, målrettet og ambitiøs.

Da du skal nå ud til svenske firmaer, er det essentielt at du taler svensk og derved kan kommunikere problemfrit med dem. Vores kunder er mange og kan være alle fra mindre familiære virksomheder til større koncerner inden for et utal af brancher - derfor er det vigtigt, at du som mødebooker har forståelse for et differentieret klientel og kan møde vores kunder i øjenhøjde.

Du står selv i spidsen for din egen succes, og derfor følger der en provisionsaftale med stillingen. Startlønnen hedder 11.000 kr./timen, men afhænger også af dine kvalifikationer. Optimalt vil du sidde på vores hovedkontor i Kolding, men du kan eventuelt også placeres andetsteds.

Det forventer vi af dig:
  • Du har eventuelt en relevant uddannelse inden for salg, kommunikation eller lignende
  • Du kan gebærde dig forholdsvis fejlfrit på svensk og snakker sproget på forhandlingsniveau
  • Du har flere års erfaring inden for salg
  • Du har måske i forvejen et professionelt netværk i Sverige, som du kan trække på her hos os
  • Du kan arbejde selvstændigt ligesåvel som i samarbejde med dine kollegaer

Det kan du forvente af os:
  • At blive en del af et ambitiøst firma i konstant udvikling
  • En grundløn på 11.000 kr./måneden + provision 
  • At blive sat i en salgsposition med ansvar for egen arbejdsdag
  • En arbejdsplads med et professionelt team, som har plads til humor 

Er du interesseret i stillingen og/eller vil høre mere, bedes du kontakte Rikke Mathiasen. Kontakt oplysninger findes i boksen.
Husk at vedhæft reference nr. 125898

Vi glæder os til at høre fra dig!