Teknik

Montør

Hvad laver en montør?

Der findes mange forskellige typer af montører. Montører bliver i nogle stillinger også kaldet for teknikere. En montør laver installationer af forskellige materialer og elektriske systemer. Det kan for eksempel være VVS til et badeværelse, et køkken eller montage af de køleanlæg, der bruges i slagtehuse, dagligvareforretninger og mange andre steder. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige montørstillinger, der findes.

VVS-montør

En VVS-montør arbejder med mange forskellige typer af montage - ikke kun montage af toiletter og brusekabiner. Her findes blandt andet opgaver som at arbejde med tage og facader i metal, samt installation af alt fra rør og pumper til energianlæg og kedler. Nogle VVS-montører beskæftiger sig udelukkende med ét af disse områder, mens andre dygtiggør sig i flere forskellige områder. Man kan også vælge at beskæftige sig udelukkende med beboelsesejendomme eller institutioner som sygehuse eller i industrien i produktionsanlæg og på fabrikker.

VVS-montøren laver installationer af de rør, der bruges til at tilslutte afløb og vandforsyning. Dette kan både være i store og små forhold. Det kan for eksempel være at tilslutte håndvaske og toiletter eller vandmålere, varmeanlæg og meget andet. Derudover kan man arbejde med at lave tagarbejde eller montere eller renovere facader. Hvis man har specialiseret sig i at arbejde med dette, kaldes man også en tag- og facademontør. Det er denne stilling, der også bliver kaldt for blikkenslager. Her arbejder man med pladearbejde og montage af bly, kobber og zinkplader på bygningskonstruktioner. Dette indebærer blandt andet lodning og svejsearbejde. Man arbejder også med at lave tagrender og inddække skorstene, vinduer og meget andet med metaller.

Industrimontør

En industrimontør arbejder med montage i større grad. Industrimontøren kan arbejde med nogle af de samme komponenter som de andre montører, og især de opgaver som VVS-montøren laver, men gør det i større proportioner. Dette kan for eksempel være til et gymnasium, til en fabrik eller andet produktionsanlæg eller til et sygehus. Her arbejder man med at svejse rør og lignende. Industrimontøren arbejder som regel med materialer som stål, plast og aluminium.

Energimontør

En energimontør arbejder med at lave installationer af varmeanlæg og lignende i boliger og andre bygningskonstruktioner. Dette kan for eksempel være varmtvandsbeholdere eller pillefyr, fjernvarme eller naturgas. Man er også med til at udfase de oliefyr, der findes i de danske boliger over hele landet. Derudover kan man arbejde med solvarmeanlæg og anlæg til jordvarme.

En stilling der minder om energimontørens er ventilationsmontøren. En ventilationsmontør arbejder med at samle og installere klimaanlæg. De foretager både montagen af anlægget samt den installation, der hører med. Det kan være, at der skal sættes rør eller kanaler op i bygningen. Derudover kan de også lave målinger af klimaforholdet i en bygning, og sørge for, at der bliver lavet de nødvendige ændringer for at få et godt indeklima i bygningen.

Køletekniker

En køletekniker er også en type montør. Køleteknikeren kan både foretage installationer samt reparationer af forskellige køleanlæg. Dette kan både være mindre køleanlæg, som der findes i dagligvarebutikker og restauranter eller store køleanlæg, som de, der findes på slagterier og produktionsanlæg, der arbejder med fødevarer. I arbejdet ligger der opgaver med at installere anlægget, og sørge for, at det har den rette temperatur, da den forkerte temperatur kan have både økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. Derudover er man med til at rådgive sine kunder om de løsninger, der vil passe bedre til deres behov. Det kan også være, at man skal foretage servicetjek på de forskellige køleanlæg hos en kunde. Derudover skal man sørge for hurtigt at kunne foretage reparationer af anlæggene.

Gastekniker

En gastekniker kendes også som en VVS-energimontør i nogle forbindelser. Gasteknikeren arbejder med at lave installationer og reparationer af ventilationsanlæg og fjernvarme- og centralvarmeanlæg. Gasteknikeren arbejder med disse anlæg i produktionsanlæg og i beboelse som lejligheder, villaer og parcelhuse. Gasteknikeren kan også have samme arbejdsopgaver som VVS’eren. Dette kan for eksempel være at opsætte og reparere toiletter og badeværelser samt at foretage rørlægning. Dette er oftest i beboelse. Man kan også arbejde med at lave installationer af anlæg til energi som jordvarme og solenergi samt vand og andet forsyning. Gasteknikerens arbejdsopgaver ændrer sig over tid, fordi der er et voksende fokus på miljøet og vedvarende energi. Dette betyder for eksempel, at gasteknikeren også får flere opgaver, der omhandler installation af vandbesparende anlæg samt de førnævnte mere energivenlige kilder til strøm og varme; for eksempel solpaneler.

Derudover kan gasteknikeren arbejde med installationer til naturgas. Dette kan blandt andet være til komfurer, radiatorer og kedler, samt til produktionsanlæg, der benytter sig af gas i produktionen.

Man kan også arbejde som gastekniker på kommunalt eller regionalt plan, hvor man trækker rør og ledninger under veje, og arbejder med etablering og udvikling af fjernvarme og forsyning.

En anden gren af gasteknikere er dem, der arbejder med oliefyr. Da oliefyret skal udfases, beskæftiger de fleste oliefyrsteknikere sig med at frakoble gamle oliefyr og tilkoble fjernvarme i stedet. Oliefyrsteknikere uddannes heller ikke længere, og der er derfor flere muligheder i at arbejde med de nyere typer af varmeanlæg.

Sikringstekniker

En sikringstekniker arbejder med at lave vedligehold og installationer af forskellige sikringsanlæg. Et sikringsanlæg kan for eksempel være de, der findes på togstationer, og som giver og styrer de signaler, der når togene. Derudover arbejder man med de lednings- og kabelforbindelser, der hører med til installationerne. Man kan også foretage målinger og analyser af strøm- og spændingsforhold i lys-og elmaster samt i lyssignalerne. Man kan også lave reparationer af de drev til sporskifte, der findes langs togbanerne. Man kan både have faste arbejdstidspunkter, hvor man i dagtimerne arbejder med at vedligeholde signaler og sporskiftedrev, mens man også kan have vagter i nattetimerne, hvor man skal være klar til at rykke ud og lave akutte reparationer, hvis der skulle være problemer med signalerne. Det er vigtigt, at man arbejder hurtigt, så togenes planer ikke bliver forsinket mere end højst nødvendigt. Signalerne kan have forskellig betydning, og det er vigtigt, at sikringsteknikeren kender de forskellige signaler.