Lagerarbejde

Der er rigtig mange virksomheder, der enten har et lager eller benytter sig af andre virksomheder med et lager. Derfor er der også rigtig mange forskellige stillinger inden for lagerarbejde. Lagerarbejde er derfor svært at forenkle, da der findes mange typer af lager og stillinger. Der findes både lager til virksomheder, der har fokus på B2B eller B2C. Alt efter hvad der er fokus på, så er der forskellige typer af varer, logistik og arbejdsopgaver. De virksomheder der har fokus på B2B, de har som regel mere fokus på produktion af varer. Det kan sagtens være salg af forskellige produkter til B2C virksomheder, som herefter sælger det videre til forbrugeren. Det kan dog også være produkter eller materialer til virksomheder, som skal bruge det til produktion af egne produkter. Det er svært at sige hvilke arbejdsopgaver, man præcis vil få i forbindelse med lagerarbejde. Det afhænger også meget af, de ansvarsområder man får i forbindelse med sin stilling.

Mulige arbejdsområder

Der findes altså en bred vifte af arbejdsopgaver og ansvarsområder inden for lagerarbejde. Det er helt ned til lagermedarbejderen, som typisk har de mere fysiske arbejdsopgaver. Det kan være håndtering af produkter, returneringer, maskiner eller noget helt fjerde. Der er rigtig mange opgaver, som skal udføres af lagermedarbejderen. En af de stillinger man kan have på et lager, er stillingen som lagermedarbejder med fokus på pluk og pak.

Stilling som pluk/pak

Lagermedarbejderen, der har fokus på pluk og pak, har arbejdsopgaver, der vedrører varehåndtering. Det kan være i forbindelse med lageret for en webshop. Her skal man plukke (finde) de varer, som der er blevet bestilt og derefter pakke dem, så de kan blive sendt afsted til kunden. Det er vigtige arbejdsopgaver, da webshoppen er afhængig af hele tiden at pakke og afsende ordre. Der kan være rigtig mange ordrer, der skal pakkes i løbet af en dag, selvfølgelig afhængig af størrelsen på webshoppen. Derfor er denne stilling en meget vigtig del af arbejdet på et lager.

Arbejdet vil være fysisk krævende, da man skal flytte produkter fra varelageret hen på pakkebånd eller i bure. Det afhænger igen af branchen. Hvis det er en webshop, så skal varerne plukkes fra lageret og derefter hen på pakkebåndet, hvor de så bliver pakket, så de er klar til at blive afsendt med posten. Det kan dog også være, at man skal have større partier af grønt og kolonial til detailbranchen. Her skal der pakkes store bure med varer, og derefter skal de transporteres med en lastbil hen til butikken. Det vil typisk være mere fysisk krævende, da kasserne med varer ofte vejer mange kilo. Derudover er der også køligt på et sådant lager, da der er tale om friske råvarer, som selvfølgelig skal håndteres efter reglerne omkring fødevareopbevaring.

Det er altså meget forskelligt, hvordan arbejdsopgaverne præcis bliver, da det afhænger af lager og branche. Ansvarsområdet er dog det samme, og du vil være en vigtig del af virksomheden, lige meget om du skal pakke hårprodukter eller fødevarer.

Andre stillinger

Der findes også en række andre stillinger i forbindelse med lagerarbejde. De ovennævnte har meget fokus på det fysiske arbejde på et lager. Der findes dog også andre mere logistiske stillinger. Det kan være transportchauffører, som skal sørge for at levere varepartier til og fra et lager. Her kommer du ikke til at bruge så meget tid på selve lageret men derimod på landevejene. Elsker du derfor at køre lastbil og altid være på farten, så er transportchauffør helt sikkert noget for dig. Du kan også blive gaffeltruckoperatør, hvis du stadig ønsker at arbejde på lageret. Her vil du skulle transportere varepartier rundt på lageret med en gaffeltruck. Der vil typisk også være andre arbejdsopgaver forbundet med arbejdet som gaffeltruckoperatør, men hvis du har et gaffeltruckcertifikat, så kan du altså få lidt mere ansvar. Et gaffeltruckcertifikat er dog rimelig overkommeligt at få, da det er et forholdsvist kort kursus. Derfor vil stort set alle lagermedarbejdere få et gaffeltruckcertifikat, da det næsten er uundgåeligt ikke at skulle benytte sig af en gaffeltruck på et lager. De fleste virksomheder vil selvfølgelig tilbyde dette kursus i forbindelse med oplæring, men det er noget man må tage med sin kommende arbejdsgiver. Det er i hvert fald essentielt at have sådan et certifikat, hvis man ønsker at arbejder med lagerarbejde.

Lagerchef

Har du erfaring som leder og driftsansvarlig, så er stillingen som lagerchef helt sikkert noget for dig. Du vil skulle have mange bolde i luften og kunne varetage en del forskellige arbejdsopgaver. Du skal selvfølgelig stå for den daglige ledelse af medarbejderne på lageret. Det betyder derfor også, at du skal stå for uddelegering af arbejdsopgaver og sikre at driften kører optimalt. Du skal have styr på, at der er den rigtige bemanding i forhold til arbejdsopgaver. Du skal samtidig kunne løse lagermedarbejderens arbejdsopgaver i forbindelse med sygdom, ferie eller særligt travle tider. Hvis de har spørgsmål, så skal du kunne hjælpe dem. Det gælder også håndtering af maskiner, gaffeltrucks eller lignende.

Du vil dog også få en masse administrative arbejdsopgaver. Du skal også arbejde i tæt samarbejde med lagerkoordinatoren. Det vil altså sige, at du skal kunne være med indover indkøb, planlægning, koordinering og driftsprocesser. Der er rigtig mange arbejdsopgaver og ansvarsområder, så man skal kunne klare at have flere bolde i luften.

Lagerkoordinator

Du vil her have nogle store ansvarsområder. Det er primært administrative opgaver modsat lagerchefen, som både har de fysiske opgaver og administrative opgaver. Du vil som lagerkoordinator skulle stå for bl.a. Indkøb, lageroptælling og lageroptimering. Du skal sikre, at der er plads på lageret, at der er lavet den korrekte optælling af varepartier og planlægning af import og eksport. Du vil derfor være i tæt samarbejde med bl.a. Lagerchefen. Du har derfor et stort ansvar som lagerkoordinator.

Der er altså - som nævnt - rigtig mange forskellige stillinger, arbejdsopgaver og ansvarsområder. Der er derfor helt sikkert noget for dig. Nogle af stillingerne kræver selvfølgelig mere erfaring end andre, men fælles for dem alle er, at de alle er vigtige for, at lageret kører som det skal.