Hvad indbefatter arbejdet på et lager?

Et lager er et sted, hvor virksomheder opbevarer varepartier, pakkebånd, materialer og meget mere. Det er som regel godt organiseret. Det er i hvert fald vigtigt for, at driften kører optimalt, og at kunderne får de rigtige produkter og på det rigtige tidspunkt. Der er rigtig meget organisering og mange processer, der skal fungere på et lager.

Et lager har en række forskellige ansatte. Det er både dem, som arbejder på selve lageret, transportchauffører, lagerkoordinatorer og flere. Det er ikke bare et lager, som det du har hjemme i kælderen. Et optimalt og organiseret lager er vigtigt for driften. Lageret har stor betydning for omsætningen. Det er her varerne til kunderne har plads, og de skal gerne blive afsat på et tidspunkt. Derfor er det også vigtigt, at der er lavet en ordentlig optælling af varepartierne, så man ved, hvor mange varer, der er på lager, hvor meget plads der er og lignende. Det er svært at vide, hvad der ligger i kasserne øverst på lager i 10 meters højde. Derfor er det vigtigt, at man afmærker varepartierne og har dem administreret i et system. Lagerstyring er alfa og omega, for at et lager fungerer.

Forskellige typer af lager

Der findes forskellige typer af virksomheder, som har et lager. Der bliver typisk talt om B2B virksomheder og B2C virksomheder. De førstnævnte har primært fokus på business-to-business. Deres lager indeholder typisk store varepartier, materialer og mange gange tunge varer. Det kræver derfor også typisk flere maskiner. Det kan også være et produktionslager, som producerer produkter eller materialer til andre virksomheder. Det er altså meget forskelligt, hvad arbejdet præcis bliver. Det afhænger af virksomhed og lagertype. Der er dog nogle typiske opgaver forbundet med arbejdet på et lager. Det kan være varemodtagelse, logistik, eksport, lageroptælling og meget mere. Der er altså både fysiske arbejdsopgaver og de mere administrative opgaver.

Stilling som lagerforvalter

Der findes - som nævnt - en række forskellige stillinger på et lager. De fysiske opgaver er typisk noget, der hører til stillingerne lagerassistent og lagerforvalter. Lagerassistenterne er en del af et team. De kan have opgaver såsom varemodtagelse, pakke varer, returnering, håndtering af maskiner og meget mere. De har derfor travlt med at få hele lageret til at køre optimalt. De har dog brug for en leder og her kommer lagerforvalteren ind i billedet.

En lagerforvalter skal være en dygtig leder, der kan styre, at det er de rigtige varer, der bliver pakket, styre distributionen og meget mere. Det er altså selve ekspeditionen af et lager, man skal stå for som lagerforvalter. Du får derfor til opgave at koordinere arbejdsopgaverne blandt lagerassistenterne og generelt stå for processerne på lageret. Du skal derfor kunne håndtere at have mange bolde i luften og kunne lide at arbejde i et højt tempo. Du skal have erfaring med at lede, samtidig med at du deltager i arbejdsprocessen. Det kræver derfor et stort overblik at varetage stillingen som lagerforvalter. Når du skal søge stillingen, så skal du som udgangspunkt ikke have brancheerfaring i forhold til lageret. Nogle virksomheder arbejder med planter, nogle med detailhandel, nogle med tøj og andre med produktion af materialer. Der er så mange forskellige brancher, man kan arbejde inde for. Det er typisk ikke nødvendigt at have branchekendskab eller brancheerfaring. Så længe man har evnen til at lede medarbejdere og generelt for ekspeditionen på et lager, så kan man altid tilegne sig viden om branchen løbende. Det er selvfølgelig igen forskelligt, så tag snakken med den virksomhed du ønsker at arbejde for.

Andre stillinger

Der findes også en række andre stillinger i forbindelse med lagerarbejde. Hvis lagerforvalter ikke er noget for dig, så kan du sagtens finde andet relevant arbejde. Hver stilling har selvfølgelig hver sine krav, så det er ikke sikkert, at du er i besiddelse af de kompetencer endnu, så det skal man være opmærksom på.

Hvis du ingen erfaring har, så er arbejdet som lagerassistent en rigtig god start. Her lærer du, hvordan et lager fungerer helt fra bunden. Det er sådan de fleste er startet og derefter steget i graderne. Det kræver noget erfaring, før man kan blive lagerforvalter, så hvis det er målet, og du ingen erfaring har, så er lagerassistent et godt sted at starte. Det kan også være som pluk/pak medarbejder. Det er typisk på et produktionslager eller B2C lager. Her skal du finde de varer, kunden skal have og derefter pakke dem, så de kan blive sendt afsted til kunden.

Har du derimod en stor lyst til at køre rundt på landevejene, så er arbejdet som transportchauffør klart en mulighed for dig. Varepartierne skal transporteres fra A til B, og det er transportchaufførens arbejde. Det kræver selvfølgelig, at du har et lastbilkørekort. Her vil dit arbejde bestå i at hente varepartier på lageret og derefter køre dem ud til kunden eller virksomheden.

Er du mere interesseret i administrativt arbejde, så er arbejdet som lagerchef eller lagerkoordinator klart en mulighed. Det er nogle stillinger, som begge kræver en del erfaring, men hvis du elsker processerne omkring et lager, så er det værd at tjekke de stillinger ud. Lagerchefens opgaver ligger lidt op ad lagerforvalterens. Du skal kunne være til stede i selve arbejdsprocessen på lageret og er med til at lede medarbejderne sammen med lagerforvalterne. Du har ikke lige så meget med selve ekspeditionen at gøre, da du står til ansvar for at hele driften på lageret fungerer. Det betyder altså, at du skal sørge for at medarbejderne udfører deres opgaver, at logistikken er optimeret, registrering af varer, de mere administrative opgaver i forhold til eksport og meget mere. Hvis du godt kan lide at have mange bolde i luften og et stort ansvar, så er denne stilling helt sikkert noget for dig. Lagerkoordinatoren er endnu mere administrativ i sine opgaver. Her skal du optimere processerne, lave lageroptælling, styre indkøb og generel planlægning. Du får derfor mere arbejde foran computeren, hvis du ønsker det.

Der er altså mange opgaver, der skal varetages på et lager, og der er stillinger til alle typer.