Kantine & Reng√łring

K√łkkenleder

Hvad laver en køkkenleder?

En køkkenleder har ansvaret for et køkken, en kantine eller lignende. Køkkenlederen arbejder både med tilberedning af maden, indkøb, økonomi og meget andet. Når man taler om en køkkenleder, er der ofte tale om lederen af et køkken på en institution, en virksomhed, en kantine og lignende.

Køkkenlederen skal arbejde med at lave vagtplaner for køkkenets øvrige personale, sørge for at der bliver lavet og udviklet menuer og opskrifter og klargøre råvarer til tilberedning, som man også står for. Derudover kan man være med til at lave rekrutteringer til køkkenet og lignende.

Man skal sørge for at holde overblikket også i travle situationer, og maner også med til at tage imod vare samt sørge for at rengøring, opbevaring af fødevarer og råvarer og hygiejne er i top, og at der bliver fulgt de retningslinjer, der er opsat af ledelsen. Det er også køkkenlederen, der uddelegerer opgaver og lignende. 

Der findes også andre former for ledere i køkken- og restaurationsbranchen. Dem kan du læse mere om herunder. 

Køkkenchef

En køkkenchef har ansvaret i et køkken for eksempel på en restaurant eller lignende, hvor der er et hektisk og travlt miljø. Køkkenchefen står for at udvikle og forbedre menuer og retter og har også det økonomiske overblik over køkkenet. Derudover er det køkkenchefen, der står for at købe varer og lignende til køkkenets drift. Køkkenchefen er ofte uddannet kok og arbejder i tæt samarbejde med de andre kokke i køkkenet, samt det øvrige køkkenpersonale. Køkkenchefen er som regel også den, der foretager nye rekrutteringer af køkkenpersonale.

Køkkenchefen kan - ligesom kokke - være specialiseret indenfor et bestemt område, hvor de har mange kompetencer. Man kan for eksempel være ekspert i tilberedning af kød eller fisk og skaldyr, mens man også kan være specialiseret i desserter og konditori eller kogekunst fra forskellige dele af verden for eksempel italiensk, fransk, vietnamesisk eller mexicansk. Køkkenchefen har ansvaret for alt køkkenpersonalet.

Restaurantchef og restauratør

En restaurantchef kaldes også en restauratør. Restauratøren har ansvaret for en hel restaurant. Dette gælder både køkkenpersonale, serveringspersonale og rengøringspersonale. Restauratøren ejer som regel restauranten eller spisestedet og har derfor alt det primære ansvar med alt fra løn til varekøb, ansættelser, økonomi og meget andet. Restauratøren er som regel også den, der udvikler og bestemmer menuen, samt hvornår der skal foretages ændringer i menuer eller retter. En restauratør har som regel også en baggrund som kok eller køkkenchef og kan derfor også fungere som kok eller køkkenchef i den nuværende restaurant eller spisested.

Restauratøren holder også øje med antallet af besøgende og salget samt kundernes tilfredshed. Derudover skal de også følge med madkulturen og dens udvikling og sørge for, at der ikke går mad til spilde mere end højst nødvendigt. En restaurantchef har ofte meget lange arbejdsdage og arbejder i et travlt miljø.

Der er også stor forskel på, hvor man er restaurantchef. Man er restaurantchef, om man ejer et pizzeria, en café, en michelin-restaurant eller et stort konferencecenter.

Det er vigtigt, at man ved meget om den branche, man arbejder i, og at man ved, hvordan man yder god service til kunderne, samtidig med at man kan give sine medarbejdere gode arbejdsforhold og gode vilkår, der sikrer en arbejdsglæde også i et ofte travlt og hektisk miljø. Det er også en fordel af have stor viden som sin målgruppe og sine primære kunder. Kommer restauratøren ikke fra en kulinarisk baggrund, kan de komme fra hotelbranchen. Man kan selvfølgelig også have erfaring andre steder fra.

Arbejdssteder

En køkkenleder kan arbejde mange forskellige steder. Køkkenlederen, der arbejder med kantiner og storkøkkener, kan både arbejde på institutioner som skoler og gymnasier eller på et cafeteria. Andre køkkenledere arbejder på sygehuse, hvor de laver mad til både besøgende og patienter, og hvor det er vigtigt, at de kan lave måltider, der er næringsrige og velsmagende. Køkkenledere findes også på efterskoler og højskoler samt i virksomheder med egen kantine.

Køkkenledere kan også arbejde i storkøkkener, hvor de laver mad til både virksomheder, plejehjem, institutioner og køkkener, hvor der laves mad til arrangementer.

En køkkenchef eller restaurantchef arbejder i en restaurant eller café. De kan både arbejde på traditionelle steder som i byerne og kroer og lignende, men man kan også arbejde på hoteller, lufthavne, skibe og mange andre steder. Der findes også mange andre muligheder.

Lignende stillinger

Der findes flere forskellige stillinger, der minder om de forskellige lederstillinger. Nedenfor kan du læse om nogle af stillinger. Du kan også læse om dem på deres individuelle sider. Nogle kræver en uddannelse som for eksempel kok og ernæringsassistent, mens andre blot kræver kurser eller erfaring på området.

Kok

Kokkens arbejde er at tilberede og anrette mad i restauranter, storkøkkener, kantiner og mange andre steder. Her udvikler de også både retter og menuer, der holder køkkenet opdateret og spændende til glæde for kunderne. Det er et travlt miljø, hvor man både arbejder i weekenden og om aftenen. Man arbejder sammen med en del andre køkkenmedarbejdere for eksempel køkkenmedhjælpere, køkkenchefer, andre kokke og opvaskere.

Man sætter forskellige råvarer sammen, og som kok arbejder man som regel med friske varer frem for halv- og helfabrikata, som man ofte gør i kantiner og lignende. Er der flere kokke i køkkenet, kan man have forskellige arbejdsområder om kompetencer for eksempel desserter, kød, fisk og skaldyr og lignende.

Ernæringsassistent

En ernæringsassistent er uddannet i at lave sund og næringsfuld mad. De arbejder både i kantiner, køkkener og storkøkkener, og bidrager ofte med viden om næringsstofferne i maden, og hvordan man på bedste vis tilbereder det, så råvarerne bibeholder næringsstofferne. Man arbejder ofte også sammen med meget andet køkkenpersonale, hvor man kan bidrage med meget forskellig mad.

Køkkenmedhjælper

En køkkenmedhjælper arbejder i en kantine, et køkken, en grillbar, en fastfood restaurant og mange andre steder. Køkkenmedhjælperens opgave er at hjælpe med at forberede råvarer og andet, som kokkene i køkkenet skal bruge senere. De kan også tilberede mad for eksempel på fastfood restauranter. Man behøver ikke en uddannelse for at blive køkkenmedhjælper, men det kræves ofte, at man har et hygiejne- eller fødevarekursus, så man ved hvordan fødevarer skal håndteres, og rengøring skal udføres.

 

Indhold: