Indkøber i kantine og rengøring

Når man arbejder som indkøber i kantine og rengøring, har man ofte også en anden stilling, hvor indkøbs-rollen også indgår. Dette kan for eksempel være, hvis man er køkkenchef, restaurantchef eller smørrebrødsjomfru. I disse stillinger er det her, man har overblikket over forbruget og de varer, der bruges dagligt og i hvilke mængder. Når man køber ind for en restaurant eller en kantine, kan bestillingerne enten foretages online, hvor man vælger de varer man vil have, og hvor de derefter bliver leveret til restauranten eller kantinen. Køkkenchefen kan også tage ud til en virksomhed, der sælger varer i store mængder til køkkener og kantiner, her kan man få fordele som virksomhed, fordi man ofte køber store partier. Nogle finder også deres råvarer ved private eller forhandlere, der sælger et helt specielt produkt. Det er sjældent, at man køber ind i normale supermarkeder og dagligvarebutikker, da prisen er dyr for den store mængde varer, man skal have.

Ofte foretages bestillingerne automatisk, fordi det ofte er de samme varer og samme mængder, der bruges. Der kan dog komme ændringer, hvis der for eksempel er et tilbud, en kampagne eller lignende, hvor der bliver solgt mere af en ret eller et produkt end normalt.

Det er ikke tit, at der i kantine og rengøring er ansat en specifik indkøber. Det kan være, at der bliver købt ind to til tre gange i ugen, med mindre det er konference- eller messecentre eller helt store hoteller. I disse tilfælde kan der godt være en indkøber, der samtidig også tager sig af indkøb af andre varer som for eksempel rengøringsmidler, sengelinned og meget andet.

Indkøber i andre brancher

Der findes til gengæld indkøbere i mange andre brancher. Her laver de alt fra at købe færdige produkter eller halvfabrikata, der skal udvikles i et færdigt produkt. Her menes der alt fra stof til tøj, træ til møbler, gulve, vinduer og meget andet samt metal, sten, blomster, grøntsager og meget andet.

Dette fænomen hedder engroshandel og indebærer, at man handler med varer i store partier. Dette foregår på både nationalt og internationalt plan og er en kæmpe branche med meget konkurrence. Varerne for eksempel fisk eller træ bliver fra fiskeren eller trævirksomheden solgt videre til en virksomhed - en detailhandel eller en fabrik. Salget kan foregå både B-2-B, Business-to-business, som det også kaldes, eller på store auktioner og basarer. Her gælder det om at få fat på produkterne i bedst kvalitet til den billigste pris.

Når man arbejder som indkøber, er arbejdsopgaverne meget forskellige fra virksomhed til virksomhed, og det er vigtigt, at man har stor viden om den type produkter og den branche, man arbejder i for at få de produkter, der passer bedst til.

Når man køber ind for eksempel træ til en møbelfabrik, kontrollerer man træets kvalitet og sørger for, at det ikke er råddent eller har andre fejl; for eksempel mange knaster eller flænger. Derefter sammenligner man træets pris med prisen på det færdige produkt. Det skal helst være god mulighed for at tjene så mange penge som muligt på produktet, uden at indkøbet har været for dyrt. Man sørger derefter for, at træet bliver leveret på det rigtige tidspunkt på møbelfabrikken og holder øje med lageret for at planlægge det næste indkøb.

Man kan også arbejde med at indkøbe færdige produkter, som blot skal have virksomhedens logo, og det kan være, der skal laves få ændringer. Dette ses blandt andet i modebranchen, hvor kæder, der sælger billigere tøj i lavere kvalitet, ofte køber et færdigt produkt. Det kan også være i møbelbranchen, hvor et simpelt design kan fås i forskellige farver imellem virksomhederne.

Indkøberen kan også fungere som trendspotter, hvor de holder øje med, hvad der bliver populært og sørger for at købe ind tilsvarende. Dette kan være indenfor mode- og tekstilbranchen men også i møbelbranchen. Også når det kommer til fødevarer, skal indkøberen holde øje med produkterne og deres sæsoner for at sørge for at få den bedst mulige kvalitet. Også i engroshandel er der fokus på pris og kvalitet, og det er derfor ofte virksomheder med dyrere produkter, der går efter råvarer i højere kvalitet. Dette ses blandt andet i pels- og læderbranchen, hvor der er skarp konkurrence om at få den højeste kvalitet, så det færdige produkt kan sælges dyrere.

Man kan blive uddannet i forskellige brancher og områder for eksempel inden for stål, træ og andre byggematerialer samt VVS, landbrugsmaskiner og meget andet. Man kan enten være fast indkøber for en virksomhed eller en indkøber, der køber produkterne og så sælger dem videre til kunder som håndværksvirksomheder, tøjmærker og detailvirksomheder.

Udover at lave praktiske opgaver med at scoute varer og produkter har man også kontakt med sælgere og potentielle købere på både telefonen, mail og fysiske møder, hvor man skal være god til at forhandle om den bedste pris og de bedste produkter. Man skal være god til at sammenligne og undersøge kvaliteten af de produkter man arbejder med. Man kan også arbejde sammen med andre indkøbere, og der findes både indkøbsassistenter og indkøbschefer. Det er ikke altid, at man tager ud for at finde materialer og råvarer - andre gange foregår alt handel og indkøb online.

Der er også meget forskel på de mængder, man arbejder med. I nogle virksomheder arbejder man med indkøb af en mindre mængde produkter på ugentlig basis, mens man i store virksomheder laver store aftaler om kæmpe mængder materialer, der skal ligge i store lagerhaller. Dette kan for eksempel være handel med grus og sten samt træ og andre produktionsmaterialer. Som regel følger indkøberne hele processen fra udvælgelsen af produktet, til der bliver forhandlet en aftale, og til produktet ankommer til virksomheden eller på lageret.

Man har meget menneskekontakt både inden for virksomheden men også med sælgere, der gerne vil sælge et produkt. Dette foregår både gennem telefon, brev og gennem personlige møder, hvor man bedre kan forhandle mængde og pris. Det kan også være, at man skal inspicere de produkter, der ankommer til virksomheden for at se, om de har den ønskede og aftalte kvalitet.

Indhold: