IT

Software-udvikler

Hvad laver en softwareudvikler?

Softwareudviklere arbejder med at lave systemer, programmer og databaser på computere. Når man arbejder med software, betyder det, at man arbejder med de systemer, der findes inden i elektronikken. Altså ikke skærme, knapper, motherboard og lignende.

Softwareudvikleren kan blandt andet være ansat i en virksomhed, der udvikler computerspil, eller en virksomhed der udvikler databaseprogrammer til politiet eller kommunerne.

Man kan både være ansat internt i en virksomhed, hvor man har faste opgaver og rutiner, man følger, eller i en virksomhed der laver projekter for andre virksomheder. Det kan for eksempel være en tøjforhandler, der ønsker at få udviklet en app, deres forbrugere kan benytte.

Nogle softwareudviklere arbejder i tæt samarbejde med kunden, hvor de er med til at idéudvikle og sparre, og hvor softwareudvikleren kan komme med realistiske input til de muligheder og ideer, der kommer frem. Man har både viden om, hvordan et system eller et program skal sættes op, også kaldet koder, samt hvordan man opretholder og vedligeholder programmet på sigt.

Man kan kode på flere forskellige såkaldte sprog, der alle bruges til noget forskelligt. For eksempel bruger man især C og C++ til at lave computerspil, hvor JavaScript bruges til at skabe funktioner på for eksempel hjemmesider, og Swift bruges til at kode apps i iOS, der er Apples egen software. Det er brugen af disse sprog, der kaldes kodning. Nogle gange koder man systemer helt fra bunden, mens man andre gange bruger forproducerede koder, som man så kan bygge videre på, så det passer til den virksomhed, der skal bruge siden. Dette er oftest, når der er tale om store systemer, der kan tage flere måneder at skrive fra bunden.

Hvis man ikke selv samarbejder med kunden om produktet, arbejder man ofte sammen med en kommunikationsmedarbejder, der både kender til produktet eller virksomheden, men som også har en basisviden indenfor programmering i forskellige systemer.

Lignende stillinger

Der findes flere forskellige stillinger, der minder om softwareudvikleren. De forskellige typer af udviklere har alle specielle områder og grene, de specialiserer sig indenfor, fordi der hele tiden sker en stor udvikling på områderne. Du kan læse mere om stillingerne nedenfor eller inde på deres individuelle sider. Der kan være forskellige krav til uddannelse, for at kunne arbejde i de andre stillinger.

Java-udvikler

En java-udvikler arbejder med at udvikle software i JavaScript. JavaScript bruges til at skabe funktioner og interaktioner på hjemmesider for at gøre dem mere brugervenlige, lettere at overskue og give andre funktioner, der hverken kan klare i HTML eller CSS. Stillingen fungerer meget ligesom de andre udviklerstillinger, man er blot specialiseret i et andet område. Java-udviklere kan både være ansat i en virksomhed, hvor de udvikler i en IT-afdeling og fast arbejder med den virksomhed. De kan også være ansat i et bureau, der laver hjemmesider og andet til andre virksomheder. I et bureau får man lov at arbejde med mange forskellige virksomheder og arbejde kreativt med JavaScript på flere forskellige måder, hvor man hele tiden skal udvikle sig og tænke nyt.

Netværksingeniør

En netværksingeniør arbejder med at lave netværk, der er solide og giver den bedste funktion, til de der skal bruge den. De har stor viden om, hvordan man skaber netværk, der er store nok og har kapacitet til at kunne rumme mange mennesker på én gang; for eksempel på et hospital eller et universitet. Man skal udvikle netværk, der både har kapacitet, og som også kan fungere i praksis og i forskellige bygninger. Man arbejder sammen med bygningsingeniører, entreprenører og udviklere og installatører, når man er netværksingeniør.

IT-konsulent

IT-konsulenter ved meget om mange forskellige dele af IT-branchen. Deres opgave er at hjælpe andre virksomheder med at forbedre deres IT-systemer eller etablere, forbedre og udvikle nye systemer. De skal være gode til at kommunikere med andre mennesker, fordi de skal kunne vejlede og hjælpe kollegaer eller kunder med at bruge disse systemer, programmer og andet IT-relevant arbejde. Man kan både være ansat fast i en virksomhed; for eksempel en stor virksomhed med mange medarbejdere, hvor der ofte vil være brug for hjælp og vejledning - i højere grad end en IT-supporter måske kan bidrage med. Det er især relevant i virksomheder, hvor medarbejderne arbejder med IT i en stor del af deres arbejde. Det kan være virksomheder, hvor man arbejde med store databaser og systemer, hvor der indtastes meget data. Det kan for eksempel være i politiet eller i kommunerne.

Man kan også arbejde som IT-konsulent og være tilknyttet projekter, hvor man fungerer som projektleder. Dette kan for eksempel være i etableringen af et nyt bibliotek eller et lager, hvor der er brug for at sparre med en, der har stor viden om både hardware og software.

Man kan både være med til at rådgive virksomheder og kunder om de løsninger, der bedst passer til deres behov. Derudover kan de også arbejde med udvikling og forbedring af produkter. Dette kan for eksempel være i en produktionsvirksomhed.

IT-branchen

Når man arbejder i IT-branchen arbejder man med informationsteknologi. Det kan både være på formidlingsniveau eller på udviklingsniveau, hvor man er med til at udvikle nye programmer, databaser og andet software. Man kan også arbejde med udvikling af hardware, altså det udstyr, for eksempel computere, der skal indeholde softwaren.

Man kan både arbejde i praktiske stillinger for eksempel som netværksinstallatør eller IT-supporter, hvis man arbejder i branchen, men man kan også arbejde med at udvikle og distribuere produkter gennem markedsføring. Det er en branche, der hele tiden er under udvikling, og det er vigtigt, at man er nysgerrig på udviklingen, så man kan være foran og opretholde de systemer, programmer og lignende, som man har skabt. Der findes IT-folk, der arbejder med at opretholde og opdatere systemer, mens der er andre, der udvikler nye apps, spil og programmer til både arbejde og underholdning.

Der findes IT over det hele. Både virksomheder, på sygehuse, produktionsanlæg, private hjem og mange andre steder, og det er vigtigt, at der altid findes folk, der ved, hvordan systemerne skal håndteres.

IT-chef, programmør, udvikler og IT-konsulent er bare nogle af de stillinger, der findes i branchen.