Ultimativ guide til studiejob

Leder du efter en m√•de at supplere din SU p√•? S√• er et studiejob en god mulighed for at f√• mere overskud i √łkonomien samt udvide dine kvalifikationer samtidig med, at du tager din uddannelse. Derfor har vi her lavet den ultimative guide til studiejob!

Rikke Mathiasen

Skrevet af: Rikke Mathiasen (01-07-2019)
Læsetid: 8 min.

Hvad er et studiejob?

Et studiejob er et arbejde, som man har, imens man studerer på enten en ungdoms- eller videregående uddannelse. Som oftest vil det være unge ufaglærte personer i denne type jobs, som har brug for et supplement til deres SU.

Som regel vil der være tale om en deltidsstilling, så der netop er tid til, at man kan passe sine studier ved siden af. Arbejdstider, løn og lignende afhænger af den enkelte aftale mellem arbejdsgiver og ansatte.

 

Hvilken type af studiejobs findes der?

Typen af studiejobs kan variere meget og være inden for en lang række af brancher. De fleste arbejdsgivere foretrækker studerende til nogle stillinger, da der er mindre lønomkostninger ved ufaglært arbejdskraft. Dog har de en forståelse for, at det ikke er den studerendes primære beskæftigelse og har respekt for eksamensperioder og lignende.
 

Studierelevante jobs

Nogle studerende går direkte efter studiejobs, som har relevans for den uddannelse, de er ved at fuldføre. Er du eksempelvis ved at studere inden for salg og marketing, giver det god mening at have et job, hvor du beskæftiger dig med netop salg eller bliver ansat i marketingafdelingen. Når du så har gennemført din uddannelse, har du allerede attraktiv erhvervserfaring, som sætter dig foran andre ansøgere.

Yderligere kan der være mulighed for at starte hos en virksomhed i en relevant stilling, allerede før du begynder din uddannelse, og dermed har du større chance for at få en praktikplads, når du er i gang. Det kan for eksempel være i sommerferien op til studiestart, i dit sabbatår eller i mens du venter på at blive accepteret på din ønskede uddannelse, hvis du ikke kom ind første gang.

 

‘Almene’ studiejobs

Et studiejob behøver ikke at have tilknytning til den uddannelse, som du er ved at tage. For eksempel kan du sagtens studerer til grafiker og arbejde i en restaurant ved siden af. Jobbet giver dig stadig erhvervserfaring og forståelse for, hvordan det er at være i en virksomhed. Og så får du selvfølgelig løn for det.

Listen af denne type jobs er lang og kan findes i alle typer af virksomheder. Både firmaer som beskæftiger sig direkte med privatkunder eller har andre virksomheder som kunder kan have studerende i en deltidsstilling. Man ser desuden ofte, at det er studerende som står i butik, arbejder på restauranter eller på natklubber samt fungerer som sælgere eller supportmedarbejdere.

 

Frivillige studiejobs

Udover jobs hvor du får en løn for dine arbejdstimer, kan du også tilbyde din arbejdskraft gratis for at støtte en god sag eller dyrke en af dine interesser. Ydermere kan frivilligt arbejde gøre noget godt for dit CV, da arbejdsgivere som oftest vil se det som en positiv ting, at du har hjulpet til uden kontant betaling.

En del humanitære organisationer tilbyder studiejobs, hvor du kan blive ansat uden løn. Grunden til at det ikke er betalt ligger selvsagt i, at der som oftest er tale om nonprofit organisationer, hvor alt overskuddet går til den sag, som der arbejdes for. Her kan der være tale om jobs for Dyreværnet, Røde Kors eller lignende organisationer, som kæmper i den gode sags tjeneste.

Du kan også få job som træner i den lokale sportsklub, hvor der er tale om arbejde i en forening. Her vil man som regel komme i betragtning til jobbet, hvis man selv har gået til træning i klubben eller på anden vis er tilknyttet dertil. Der kan være en smule løn at hente, men som oftest vil der ikke være tale om betydelige beløb. Frivilligt arbejde kan give dig kompetencer, som kan gavne din videre jobsøgning, hvor du måske har lært at tage ansvar, at fungere som del af et team eller lignende.
 

Hvad er forskellen på en praktikplads og et studiejob?

At være i praktik og have et studiejob er ikke helt det samme. Hvis du arbejder i en virksomhed som praktikant, er det i direkte forbindelse med dit studie, og du får ikke SU på samme tid, som du får løn fra den virksomhed, du er i. Med en praktikplads vil du altså have nogle perioder, hvor du går i skole og lærer teorien bag, og andre perioder hvor du er ude i den virksomhed, som du er praktikant i.

En del mere praktiske uddannelser kræver, at man har en praktikplads, for at man kan gennemføre sin uddannelse. Nogle studier kræver endda, at man har en, før man overhovedet kan starte. Det kan for eksempel være ved dyrlægestudiet eller som tømrer, at man har brug for en praktikplads.

Har du et studiejob, er det noget, som foregår ved siden af din uddannelse, og du kan både få SU og løn på samme tid. Det er ikke et job, som er nødvendigt i forhold til at gennemføre dit studie, men det kan være en god idé at have et.


 

Hvorfor få et studiejob?

Motivationen for at få et studiejob kan både være at forsøde din økonomiske situation eller at gøre noget godt for dit CV.

Mange udeboende studerende kan nikke genkendende til, at det kan være svært at få SU’en til at dække husleje, faste udgifter, mad og andet forbrug. Især i større studiebyer hvor huslejen ofte er højere, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Derfor vælger en del at arbejde ved siden af deres uddannelse. Nogle hjemmeboende studerende oplever at få en forholdsvis lav SU, da forældrenes indkomst spiller en rolle. Og hvis denne er høj, vil man få tildelt mindre i SU, hvilket også kan være motivation for at få et studiejob.

En anden grund til at få et job imens du studerer kan være for at forbedre indholdet af dit CV til fremtidens jobsøgning. Mange arbejdsgivere ser gerne, at du har erhvervserfaring fra arbejde hos andre virksomheder, og derfor kan det være en fordel at blive en del af erhvervslivet.

Som tidligere nævnt kan et studierelevant job give dig fordele i forhold til at søge en praktikplads eller at komme i arbejde direkte efter, du har færdiggjort din uddannelse. Sidst men ikke mindst kan du vinde kompetencer, som kan hjælpe dig i fremtidige jobs. Du får en forståelse for arbejdsmarkedet og lærer færdigheder, som du kan trække på for eftertiden.

 

Hvor meget må jeg tjene i mit studiejob?

Får du et studiejob, skal du være opmærksom på, at der er en grænse for hvor meget du må tjene, uden at din SU bliver berørt af det. Det beløb, du må tjene, er personligt og hedder dit årsfribeløb.

Dit årsfribeløb er kort sagt det beløb, som du må tjene ved siden af din SU, før du skal betale noget af din SU tilbage. Årsfribeløbet består af 12 månedsfribeløb. Det skal ikke forveksles med dit skattemæssige fribeløb, da det er to forskellige ting. Overskrider du dette beløb, kan du modtage et tilbagebetalingskrav af din SU. Så tricket er altså at tjene nok til at supplere din SU uden at pille ved den.

Der er forskellige faktorer, som har indflydelse på, hvor meget du må tjene ved siden af. Det kan for eksempel være i forhold til, om du har børn under 18 år, modtager visse legater eller gør forsvarstjeneste i udlandet.

Beregn hvor meget du må tjene ved siden af din SU her!

 

Hvordan får man et studiejob?

Kandidaterne lægger løbende stillingsopslag op målrettet studerende. Det vil mange gange stå i opslaget at jobbet egner sig godt til formålet eller fremgå direkte af overskriften.

Det kan være svært at sige, hvornår der kommer nye muligheder, og derfor kan du med fordel uploade dit CV til vores database, så vi altid kan kontakte dig, når relevante muligheder dukker op. Så slipper du for selv at holde øje med, hvilke stillinger der blive slået op, men går ikke glip af dit næste mulige studiejob.

Opret dig i vores CV-database her!

 

Forberedelser

Hvis du ønsker et studiejob, kan det være en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvilken type af job du ønsker. Hvis ikke du har nogle præferencer, kan du overveje hvilke personlige og faglige kompetencer, du kan tilbyde i en stilling.

Som regel vil man have et standard CV på lager, som man kan arbejde ud fra. Når så man finder en stilling, som man er interesseret i, kan man tilpasse sit CV ud fra, hvilke krav og ønsker virksomheden har til personen, som skal varetage arbejdet. Dertil kan man skrive en ansøgning, som mere uddybende forklarer, hvorfor man vil være den idéelle kandidat til jobbet, og hvad man fandt interessant ved jobopslaget. Når man har disse to ting, er man klar til at søge stillingen.

Har du overvejelser omkring en ledig stilling, må du endelig ikke tøve med at ringe og få svar på dine spørgsmål. Det giver et godt indtryk, at man engagerer sig i søgningen og er nysgerrig omkring, hvad jobbet indebærer. Ydermere kan det give dig den information, som du har brug for, for at afgøre om stillingen passer til dig og dine ønsker.

 

Hvordan skriver man et CV?

Uanset hvilket job man søger, er det vigtigt, at man har styr på sit CV. Størstedelen af tiden vil arbejdsgiveren ikke skænke ansøgningen et blik, hvis ikke CV’et har vakt deres interesse. I mange situationer vil der komme mange ansøgninger ind, og derfor skal det, du har skrevet, være kort, præcist og relevant, så den der læser CV’et hurtigt får indtrykket af, at du passer til jobbet.

Det er vigtigt at de nyeste informationer står først, og at de specifikke egenskaber, som gør dig til en god kandidat, ikke kræver for meget læsning at nå frem til.

Få en mere udførlig guide til hvordan du skriver det perfekte CV lige her!

 

Hvordan imponerer du ved jobsamtalen?

Bliver du inviteret til jobsamtale, er der en række råd, som du kan tage med på vejen for at hive studiejobbet i land. Det er vigtigt, at du kommer til tiden og er præsentabel at se på. Når man bliver ansat i en virksomhed, repræsenterer man firmaet, og derfor kigger arbejdsgiveren ikke efter en med uglet hår, krøllet tøj og stærk kropslugt.

Prøv at hvil i dig selv og vær afslappet selvom du er nervøs. Husk at du allerede har givet et godt indtryk, for ellers ville du ikke være der. Før en ærlig dialog og undgå at oversælge dig selv. Mange arbejdsgivere kan godt lugte, hvis du snakker om noget, du ikke ved noget om, og derved kan du komme i forklaringsproblemer eller virke inkompetent.

Under samtalen er det en god idé at fortælle, hvordan dine kvalifikationer konkret kan komme til gavn i jobbet og i denne forbindelse vise, at du ved hvad stillingen kræver. Det giver et godt indtryk, hvis du har researchet omkring virksomheden, og ved hvad de står for.

 

Efter du har fået studiejobbet

Når du har fundet et studiejob, er det en god idé at fremlægge din eksamensplan for din arbejdsplads så snart så muligt. På den måde kan i sammen planlægge dine vagter, således at du har tid til at forberede dig til eksamen, og så du selvfølgelig har fri på den pågældende dag, du skal op til prøve.

Hvis du er meget afhængig af indkomsten fra dit studiejob, kan det være en fordel at planlægge ekstra arbejde i de perioder, du har mere overskud i forhold til studiet eller ferieperioder.

Indhold: