Hvad skal du lave i dit sabbatår?

Du har besluttet dig for at holde pause fra dine studier og bruge et år væk fra bøgerne. Måske du mangler at læse op på nogle fag eller skal have styr på andre kriterier for at fortsætte, måske du bare har brug for en pause, eller måske der er noget helt tredje, som gør, at du holder sabbatår. Der er mange gode grunde, men har du overvejet, hvad der skal ske, imens du er væk fra studiet? Læs om attraktive muligheder, lige her!

Rikke Mathiasen

Skrevet af: Rikke Mathiasen (11-07-2019)
Læsetid: 8 min.

Hvorfor holde sabbatår?

Hvis man har valgt at tage et eller flere sabbatår fra sine studier, vil der oftest være en god grund til det. De hyppigste grunde vil være, at man enten mangler at opfylde et eller flere kriterier for at blive optaget på sit studie, at man vil holde en pause fra studierne for at gøre sig andre erfaringer, eller fordi man er i tvivl om, hvilken retning man ønsker at gå i.

Grunden til at tage en pause fra skolebænken kan selvsagt variere meget og er ikke begrænset til ovenstående eksempler. Uanset årsagen til at du holder sabbatår, vil du sandsynligvis se dig om efter noget andet at få tiden til at gå med. Og nu handler det for dig om at få det maksimale ud at din pause - ligegyldigt formålet. 

Det kan være en god idé at lægge en slagplan eller have en overordnet idé om, hvad man vil opnå i løbet af perioden. På den måde er man sikker på at optimere udbyttet af sin tid. På den anden side kan en mere løs tilgang til dit sabbatår kaste dig i nye retninger og måske give dig en mere klar idé om, hvad du vil, hvis du er i tvivl.

 

Hvad kan jeg lave imens jeg har studiepause? 

Måden at holde sabbatår på kan variere meget afhængigt af årsag og person. For eksempel vil der være stor forskel på, om du er afklaret med, hvad der skal ske efterfølgende, eller om du ikke har den fjerneste anelse om næste skridt efter dit sabbatår. 

Du kan eksempelvis lave følgende i dit sabbatår:

  • Opfylde kriterier til studiestart

  • Få erhvervserfaring ved lønnet arbejde

  • Rejse ud og opleve verdenen

 

Danmarks evalueringsinstitut har lavet en undersøgelse som viser, at 46% af personer, som holder sabbatår, tager til udlandet, 15% tager på højskole og hele 88% udfører lønnet arbejde. Som du kan læse, er der mange, som vælger at arbejde i løbet af deres sabbatår, og det er der mange gode og forskellige grunde til.

Husk at et sabbatår ikke nødvendigvis er enten eller og altså sagtens kan splittes op, så du både gør dig den ene og den anden erfaring. Der kan være flere veje, som fører dig i den rigtige retning, og du sagtens kan kombinere flere muligheder. Det vil for eksempel sige, at du godt kan arbejde samtidig med, at du læser et fag op, eller at du godt kan splitte dit sabbatår, så du eventuelt bruger det første halve år på at arbejde og det næste halve år på at rejse. 

 

At arbejde i dit sabbatår

Det at få sig et lønnet arbejde, imens man holder sabbatår, bringer mange fordele med sig, og der er mange måder, man kan gøre det på.

Disse fordele er blandt andet, at du kan samle erhvervserfaring, få økonomien på plads i forhold til at rejse eller flytte i forbindelse med studiestart, og at du sagtens kan arbejde samtidig med, at du laver noget andet. 

 

Arbejd dig til din studieplads

Hvis du har en klar vision om, hvilken videregående uddannelse du ønsker at starte på, men ikke har opfyldt kriterierne til at ansøge studiet med kvote 1, bliver du nødt til at vende blikket mod en kvote 2 ansøgning. Der er forskellige måder, du kan gøre dig selv til en god kvote 2 kandidat, og en af de måder er at få en god omgang erhvervserfaring! 

Du kan altså bruge noget af eller hele dit sabbatår på at arbejde og derved udvide dine personlige samt faglige kompetencer. Efter du har været hos en virksomhed i en længere periode, har du udviklet dig som person og står stærkere i forhold til andre ansøgere, som måske ikke har samme erfaringer.

 

Arbejd imens du læser fag op

Hvis du i løbet af dit sabbatår skal have udfyldt nogle faglige huller, som gør, at du senere kan læse videre, kan dit hovedfokus sagtens ligge på dine ekstra fag, imens du arbejder ved siden af. 

Ønsker du at læse fag op, skal du først og fremmest have tilmeldt dig de rigtige klasser. Her er der forskel på, om du ønsker at gennemgå forløbet med mange timer over en kortere periode eller med mindre timer over en længere periode. Hvis du tager et kort forløb, vil det fungerer som et fuldtidsstudie, og du kan relativt hurtigt blive færdig med at læse fag op. Det er smart, fordi det netop går hurtigt, og bagefter kan du lægge dit fokus et andet sted.

En anden mulighed er, at du læser fagene op over en længere periode, hvor det fungerer som et deltidsstudie. Det tager selvsagt længere tid at blive færdig, men til gengæld har du ikke så mange timer om ugen. Så har du tid til et deltidsjob ved siden af, hvilket kan være smart, hvis du gerne vil have erhvervserfaring under dit sabbatår.

 

Tjen penge og spar op i dit sabbatår

Der er mange, som drømmer om at komme ud og opleve verdenen, og i dagens Danmark er det meget populært at tage på længere rejser. Men det er ikke billigt, og pengene skal komme et sted fra.

Derfor kan det være en fordel at dele dit sabbatår op, således at du det første halve år, eller hvor længe du nu synes, tjener penge, og derefter kan du så rejse afsted. Det giver god mening, fordi du har muligheden for at passe et fuldtidsjob i dit sabbatår, hvor pengene kommer hurtigere ind på kontoen. 

Hvis du ikke går med rejselyst, kan det stadig være en god idé at arbejde for at spare op. Mange finder det nødvendigt at flytte i forbindelse med opstart af nye studier, og det er heller ikke helt gratis. Der skal blandt andet være penge til indskud og depositum på en lejlighed samt husleje fremover.

Hvis du har brugt noget af tiden i dit sabbatår på at skrabe penge sammen, vil du med garanti sætte pris på det, når du en dag skal flytte. Desuden kan du med en solid opsparing have mulighed for at nyde din studietid til fulde, fordi du løbende kan supplerer dit forbrug med pengene fra din opsparing. Selvfølgelig er det også muligt at have et studiejob i løbet af din studietid. 

Læs mere om studiejob lige her!

 

Brug jobbet som inspiration til fremtiden

Hvis du holder sabbatår uden at være helt sikker på, hvad der skal ske fremover, kan det være en god idé at kaste dig ud i erhvervslivet. Ved at arbejde kan du få en idé om hvilken type af jobs, du eventuelt vil eller ikke vil havne i fremover, eller blot få en forståelse for hvad din fremtidige arbejdsplads skal kunne tilbyde.

I mens du udforsker dine muligheder på jobmarkedet, udvikler du dig således, at du bliver mere attraktiv at ansætte for fremtidige arbejdspladser. 

 

Hvilken type jobs kan jeg have i mit sabbatår?

Når du begiver dig ud på arbejdsmarkedet, kan du enten vælge at tage et deltidsarbejde eller et fuldtidsarbejde. Den store forskel ligger i, hvor mange timer du ønsker at bruge på at arbejde. Du tjener selvsagt mere, jo flere timer du arbejder, da det uundgåeligt hænger sammen. 

Hvis du går direkte fra en ungdomsuddannelse til et sabbatår, vil du højst sandsynligt skulle i ufaglært arbejde. Det betyder, at du arbejder med noget, som du ikke er uddannet i. Holder du derimod sabbatår mellem eksempelvis en bachelor og kandidat, har du måske muligheden for at få et studierelevant arbejde. 

Der er mange jobtyper, som du kan ende i, og man ser ofte ufaglært arbejde inden for servicefag, detailbutikker samt lager og produktionsarbejde. I dag begynder flere at få øjnene op for muligheden for at blive vikar, da der følger mange fordele med. 

 

Bliv vikar i mens du har studiepause

Hvis du bliver ansat som vikar hos et vikar- og rekrutteringsbureau, vil du blive sendt ud på vegne af virksomheden for at udføre arbejde hos andre firmaer i mangel på arbejdskraft. Som oftest vil du i en periode være samme sted og håndtere samme arbejdsopgaver.

Fordelene ved at være vikar er, at man selv kan vælge hvilket arbejde, man takker ja til. Du bestemmer selv, hvor meget du vil arbejde og hvornår, til gengæld er din arbejdsgiver heller ikke forpligtet til at give dig et bestemt antal timer. Det gør det nemt at læse fag op eller varetage andre interesser, imens man arbejder.

Yderligere ser man ofte høje lønninger for ufaglært arbejde, når du er ude som vikar. På den måde kan du hurtigt tjene ind til den nye bolig eller drømmerejsen, i mens du har sabbatår. Du har selv indflydelse på, hvor meget du tjener, i og med at du selv vælger, hvor mange timer du vil lægge hos arbejdsgiveren. 

Du kan læse mere om at blive vikar for Kandidaterne her.

 

Hvordan får jeg arbejde i mit sabbatår?

For at komme i arbejde bliver du selvsagt nødt til at søge det. Det er smart, at du i forvejen har gjort dig nogle overvejelser om, hvor mange timer du resgner med at kunne arbejde, samt hvilken type jobs du ønsker, for at kunne give din potentielle arbejdsgiver så mange informationer som muligt.

Det vigtigste kriterium for at blive valgt blandt andre kandidater er, at du har et godt og overskueligt CV, som du kan sende med din ansøgning. Hvis du ikke har et liggende eller har et som trænger til et update, kan du læse vores guide til hvordan du skriver det perfekte CV lige her

Indhold: